Project Manager- Tieto Indtech (m/f/d)
About this role
Project Manager- Tieto Public 360° Denmark A/S
Tieto fortsætter digitaliseringen af offentlige og private virksomheder og er i rivende vækst. Derfor søger vi en erfaren Senior Projektleder. Brænder du for digitalisering, projekt- og programledelse, og muligheden for at arbejde med nogle af Danmarks mest spændende kunder – så kig nærmere her.
Du er projektleder med en stærk kommerciel og kontraktuel forståelse, og har succesfuldt arbejdet med implementering af forretningsnære IT-løsninger fra leverandørsiden. Du motiveres af at opnå gode kunderelationer og høj kundetilfredshed, og trives i spændingsfeltet mellem den daglige leverancestyring, økonomi- og kontraktstyring, og den langsigtede forankring af kundeplaner og kundeudvikling. Du tilbydes en rolle i et stærkt leveranceteam, hvor samarbejde, engagement og viljen til at lykkes med teamet præger hverdagen.
Tieto leverer digitaliseringsløsninger til offentlige og private virksomheder, og som projektleder i Tieto vil du blive tilknyttet forretningsenheden Public 360°, Nordens ledende leverandør af løsninger indenfor digital sags- og dokumenthåndtering (ESDH). Vi er godt 400 medarbejdere i Public 360°, heraf ca. 50 i Danmark, og vi har over 700 kunder i Norden. Tieto er en ledende software- og servicevirksomhed med 13 000 medarbejdere i mere end 20 lande. Læs mere om Tieto og Public 360° her.
Opgaver og ansvar
• Du får en rolle med leverancestyring for en portefølje af vores kunder, hovedsageligt offentlige myndigheder, som du skal servicere. • Du varetager den samlede forvaltning af vores kontraktlige engagement for dine kunder, herunder den daglig projektledelse og løbende leverancestyring, herunder planlægning, risikohåndtering, statusrapportering, økonomisk opfølgning og fakturering, m.m. • Du skal sikre en proaktiv og konstruktiv dialog med dine kunder, og i samarbejde med den kundeansvarlige sælger i vores salgsafdeling bygger du en tæt relation til dine kunder og deres beslutningstagere. Du indgår og bidrager aktivt i salgsarbejdet på dine kunder, med ansvar for leverancebeskrivelser og estimering. Du kan ligeledes indgå i udbudsarbejde ved offentlige udbud. • Herudover deltager du aktivt i vores løbende metodearbejde og kompetenceudvikling i Tieto.
Kvalifikationer
• Du er resultatorienteret, proaktiv og vedholdende, og sætter en ære i at overholde deadlines. Du er samtidig struktureret, analytisk og systematisk af natur. • Du har et kommercielt mindset og sætter en ære i, at have tilfredse kunder gennem løbende dialog og forventingsafstemning. • Du har erfaring med både aftaleindgåelse og forhandling, ledelse af projektleverancer og udvikling af kundeforholdet fra en tilsvarende konsulentstilling indenfor it-branchen. Erfaring med offentlige udbudsprocesser og kontraktformer såsom SKI, K02 eller lign. er en klar fordel. • Du har en relevant videregående uddannelse og har en formel projektleder uddannelse/-certificering, såsom IPMA, PMI, MSP, samt Prince2/Prince2 Agile. • Kendskab til, og meget gerne erfaring med, ITIL, Scrum og SAFe er en fordel. • Du behersker dansk og engelsk, både i skrift og tale, på højt niveau. • Det er et krav at du kan sikkerhedsgodkendes på niveau hemmeligt.